2014-08-12 11.59.04

 

ToDo beskæftiger sig med masken.

ToDo arbejder med at smide den.

ToDo er udviklet af en skuespiller for skuespillere. Det kunne synes mærkværdigt at netop skuespillere skulle have behov for at lære at smide masken. Skuespillere skulle jo netop tage masker på i sit arbejde på scenen og foran kameraet, kunne man tænke. Og dette er måske rigtigt nok, men for at kunne tage en maske på, må man være i stand til at lægge sin egen. Det er sagen i en nøddeskal.

Alt for meget i denne verden i dag drejer sig om IMAGE. At opbygge et sådant. Menneskene kommer ud af hoveddøren med den rigtige grimasse, det rigtige tøj, de rigtige venner. De slæber denne byrde med sig gennem dagen og om aftenen kan de ikke få masken af igen. Masken klæber til dem som en blodigle.

Hvis du kommer ind i træningssalen med din maske på slæb, risikerer du at opleve både fysisk og psykisk overbelastning.

Masken vejer nemlig til. Og tag det ikke i overført betydning. Det er rent bogstaveligt ment. Det skal forstås direkte.

 ToDo har ingen fast tolkning af medmennesket. ToDo er ikke en kampform, er ikke en selvforsvarsform. ToDo er en fælles- meditation. ToDo er vægtløftning med levende vægt. ToDo

Man kunne også kalde det “venskabets Kung fu.” Kung fu betyder nemlig “indre sandhed” og bygger i alle sine bevægelser på den menneskelige krops naturlige bevægelser. Vi behøver ikke øve selvforsvar. Hvor ofte har du hånden på hjertet – brug for det? Vi er stærke nok i forsvaret. Hele masken er et eneste forsvar. Det ironiske er da, at for at lære selvforsvarsformerne i Budosporten, må du lægge masken. Alle bevægelser er “upersonlige” (Persona betyder maske) Kroppen bevæger sig ubesværet efter de love, som er indbygget i dens konstruktion. Intet under, at det er munke, som har fundet på det. De gør det som en vej til erkendelse

ToDo bygger i lige høj grad på den anatomiske, neurologiske, psykologiske og åndelige viden, som er indeholdt i det begreb, vi kalder den vestlige civilisation.

ToDo er i slægt med Alexander Lowens bio energetik, pardans og græsk-romersk brydning.

Men først og fremmest er ToDo en skuespillers syn på den kollektive, menneskelige “psyke” og kroppens optræden og reflekser, dens maskespil. Skuespillere er mennesker som i deres kunst forholder sig mere eller, mindre bevidst til:

 

MASKEN!

Masken er et kompleks af automatiske blokader, som vi har sat ind i reflekserne for at kunne kontrollere vor opførsel lige over for de andre. For ikke at grine på de forkerte steder, for at holde på afføringen til passende lejlighed viser sig, for ikke at spjætte med arme og ben i skoleklassen, for ikke at slå fra os i forkerte situationer o.s.v.

Masken består i stive overspændinger eller slappe underspændinger i muskulaturen. Disse muskelområder ændrer ikke deres tilstand under bevægelse.

Disse individuelle blokader påfører vort bevægelsessæt de særlige måder at halte og snuble og stolpre og spankulere og vade på, som udgør vores maske.

Underspændingerne føler ingenting og overspændingerne er smerter som er blevet indkapslede så man ikke bevidst føler dem heller. Man er sig altså ikke sin maske bevidst.

Hvor du er fysisk svag, eller mangler kontakt med bevægelse vil du også få karakteristiske udtryk i ansigt og gestus. Karaktertræk er den private rolle, Vi er begyndt med at “spille” vores rolle og er endt med, at rollen spiller os. Vi har bare glemt det. Vi tror, at vi er sådan. Vor uvidenhed om masken er vor tragedie.

Masken er stiv; det er masker jo. Det vil også sige, at sansningerne af omverdenen bliver indskrænkede. Masken bliver sanseløs. Den har stive smil og strenge udtryk. Den er blind i flere vinkler og derfor uopmærksom på omgivelserne. Den er af samme grund klodset og ofte for hårdhændet.

Verden er en scene og vi er alle skuespillere. Sagde den gamle skuespiller.

 

Signaler og indtryk

indtryk og tolkninger

tolkninger og følelser

følelser og reflekser

reflekser og bevægelser

bevægelser og udtryk

udtryk og signaler.

Disse begreber hører sammen. Et signal gør indtryk. Indtryk bliver tolket. Tolkningen skaber følelse og refleks, som er bevægelse[1]. Følelsen er bevægelsen. Bevægelsen er udtrykket. Udtrykket er signalet.

Det er ved signalerne vi gør indtryk, som tolkes og føles og som giver bevægelse og signaler igen. “Som man råber i skoven…”

Det er ved signalerne vi kommunikerer med verden omkring os.

Kropsholdninger er signaler. Bevægelser er signaler. Arbejde med kropsholdning og bevægelse er arbejde med signalet.

En skuespiller, danser, sanger, sælger……. gør det. Hvis han er god.

Udenfor abeburet i Zoo er der en planche som viser fem forskellige ansigtsudtryk hos chimpansen. Ophidset chimpanse, forbavset chimpanse, glad chimpanse osv. Disse udtryk er signaler.

Tilsvarende har også mennesket oprindelige signaler indbygget i sin medfødte computer, men — — her kommer en komplikation. Mennesket er i stand til at undertrykke sine signaler! – eller blande sine signaler på forvirrende måde som led i forsvar eller statusspil! Denne forvirring i signalerne har føret til, at menneskene ikke mere kan – eller tør – afgive rene signaler.

 

Uvidenhed om masken, gør det umuligt at træne naturlige bevægelser og reflekser. Det bliver masken, der træner sig selv. De naturlige reflekser bliver ikke nødvendigvis styrket ved dette.

Fordi masken består i blokader af de naturlige reflekser,

 

Princippet i ToDo øvelserne er at læne eller hælde sin vægt mod eller fra medparten med håndgreb eller støtte mod anden kropsdel og fra denne udgangsposition foretage arm og eller benbøjninger. På denne måde opnår man at få modvægt fra den anden part og foretager sine stræk og bøjninger i koordination med en levende organisme i stedet for en død vægt eller et apparat.

Øvelserne kan derfor opfattes som vægttræning og giver den samme muskel- og styrkeudvikling som vægttræning, men giver i tilgift balance og koordination og sikrer en harmonisk opbygning af muskelbilledet. Desuden udvikler øvelserne smidighed og sikrer at hele kroppen medvirker.

ToDo –   SAMSPILLETS KUNG FU.

 

Når menneskene går til gymnastik, helsestudie, o.s.v. for at udvikle muskulaturen, er det oftest med den forestilling, at de nu optræner en styrke, som de ikke havde før.

Denne ide har sit udspring i forestillingen om, at vi fødes svage og hjælpeløse og optrænes og oplæres til styrke og overlevelsesevne.

Da bevægelserne udføres med modstand – en modstand som udøves af partneren, opnår vi en isometrisk muskeludvikling i lighed med body – building, men det andet menneske er jo ikke en stiv vægtstang eller bullworker. Det andet menneske er en levende organisme som er konstrueret efter samme skema som vi selv. Derfor opnår vi gennem kontakten og samarbejdet, kendskab til det fællesmenneskelige bevægelsessæt og får viden om vor egen sande styrke og svaghed i forhold til andre. Det virkelige centrum i ToDo tanken er at styrke de givende gestus, fysisk som psykisk. At optræne kærlige bevægelser. Glade bevægelser. Givende bevægelser.

 

På denne måde udvikler ToDo tillidsfuldhed – det er selvtillid og tillid til andre. Heri ligger forskellen mellem ToDo og kampformerne, som hele tiden tolker de andre som potentielle modstandere. Den muskelstyrke og dygtighed som opnås ved kropsudvikling, skulle jo gerne kunne tages i anvendelse i fredeligt samarbejde. ToDo styrker og udvikler denne evne. Du bliver en stærk og god hjælper fordi du ved hvordan du finder den andens styrke. Det kan du, hvis du ikke kun har studeret hvordan du blotter den andens svaghed

ToDo er tillidstræning. Det er vor tillid til de andre der giver os selvtillid. Vi er kolossalt stærke i forsvar, vores maske er jo rent forsvar. Vort forsvar er FOR stærkt! Hvad vi er mindre stærke i er: SVAR og TILLID.

 

 

 

[1] At være bevæget er at have følelse og fortolkningen af en tekst kan være bevægende.